Så blev årets Kandis fest afsluttet. Og traditionen tro, var der masser af glade gæster fremmødt. Humøret var højt, og med en masse godt og spise, og en dans eller to, gik aftenen rigtig godt. Der var travlhed i de to barre, der som sædvanlig var stillet op, for at servicere de mange gæster..
Kandisfesten starter allerede i slutningen af januar, hvor billetsalget går i gang.
Der går som regel en måneds tid, så er det på plads.
Så sker der ikke noget, før efter sommerferien, hvor der lige holdes et lille møde i festudvalget som består af et bestyrelsesmedlem fra boldklubben (de senere år Thea) Ellen og Bent Hartmann, Arne og Grethe Segerstrøm. Mødet tager ikke særlig lang tid, for efter nu 15 år, er der ikke så meget tvivl om, hvem der sørger for hvad.
Så er der lidt arbejde med at få lavet aftaler med hjælperne, der skal sørges for leje af scene og barer, service og stole og massevis af andre opgaver løses. Der skal jo også købes en masse ting ind, såsom drikkevarer, blomster, lys og alt mulig andet til festen.
Knap 100 personer skulle involveres, hvis man ”kun” skulle hjælpe med en enkelt ting, men nok ca. 50 personer er med til at få festen til at køre.
Rigtig mange hjælper jo med mere, end en enkelt ting.
Knap 700 gæster kom forventningsfulde og glædede sig til Peter Larsens veltillavede mad, og til at møde alle de andre gæster.
Stemningen var god, og rigtig mange kommer og siger ”Husk nu, vi vil også gerne med til næste år”.
Der skal således lyde en rigtig stor tak, både til arrangører og medhjælpere. Det kunne ikke lade sig gøre uden jeres hjælp.
På gensyn til næste år…
Se alle billederne fra festen her ..




Subscribe to RSS Feed
René Johansen
Posted at 2011-09-15 12:32:22
Kanon fest, var dog mega smadret efter oprydningen :-) takker for en dejlig aften ;-)
Svar denne kommentar..