Onsdag indledes Farstrup Idrætsuge 2011 officielt med bl.a. afvikling af Midsommerløbet for store og små, og husk når du læser denne annonce, at du stadig kan nå at finde sko og tøj frem og af sted til stadion med en ”hund” i lommen og deltage i løbet.
Konen eller manden parkerer du ved Teltet på stadion sammen med børnene, der har mulighed for at muntre sig på hoppeborgen mens du løber.
Husk og købe Programmet !!
Kan købes ved Spar (Benjamin) i Farstrup.
Foruden Midsommerløbet, som i 2010 var velbesøgt med over 100 deltagere, så præsenterer Idrætsugen i år en helt ny ting på programmet, nemlig et lokalt sketchshow ”Live fra Farstrup”, hvor både skuespillere og de forskellige sketches tager udgangspunkt i stort og småt der er sket i Farstrup og omegn.
Holdet af skuespillere består af de lokale helte:
Jane Segerstrøm
Anne Bonde
Natascha Nielsen
Morten Bøjer
Aage Warming
Showet løber af stablen fredag den 17 juni 2011 kl. 20.00 i Teltet på stadion. Der er gratis adgang så kom og se de lokale helte lave et forrygende show. Der er garanti for at lattermusklerne bliver sat på overarbejde og Farstrup BK håber på stor opbakning til dette flotte initiativ.
Efterfølgende fra ca. 21.30 er der jukeboks musik/ hygge i teltet med mulighed for at købe lidt til at smøre lattermusklerne med.
VEL MØDT!!!




Subscribe to RSS Feed